Nyt mål viser, hvor meget liv et landskab kunne rumme

Forskerne ved Aarhus Universitet har introduceret begrebet Functional Trait Capacity, forkortet FTC. Metoden gør det muligt at beregne, hvor stor en biologisk mangfoldighed et givet landskab teoretisk kan understøtte, når man tager højde for de aktuelle miljøforhold og arealanvendelsen. Hvor traditionelle undersøgelser typisk registrerer de arter, der findes på stedet her og nu, ser den nye beregningsmodel i stedet på områdets uudnyttede muligheder.

Arbejdet er blevet ledet af professor Christopher John Topping. Formålet med redskabet er at vise, hvor fremtidige tiltag i naturen kan få den største effekt. Modellen er tænkt som et supplement til de eksisterende overvågninger i felten og skal ikke erstatte det løbende arbejde med at registrere arter.

Forskelle i landskabernes kapacitet

Et computereksperiment har belyst, hvordan metoden fungerer i praksis. I undersøgelsen kiggede forskerne på fire forskellige landbrugslandskaber, som umiddelbart havde den samme observerede mængde af biologisk mangfoldighed. Selvom de fire områder fremstod ens ved en direkte registrering af arterne, viste beregningerne med den nye model, at deres underliggende kapacitet for at bære liv var vidt forskellig.

Dette viser ifølge forskerne, at det observerede antal arter i et område ikke nødvendigvis fortæller hele historien om dets reelle potentiale. Visse landskaber rummer betingelser, der gør dem mere modtagelige for forandringer end andre, selvom det ikke umiddelbart fremgår af en simpel optælling.

»Resultaterne varierede markant mellem de fire undersøgte landskaber.«

Omlægning af dyrkede arealer

I eksperimentet undersøgte forskerholdet også virkningen af at omlægge fem procent af det dyrkede areal til halvnaturlige arealer. Resultaterne varierede markant mellem de fire undersøgte landskaber. I det ene landskab skabte denne mindre ændring fjorten nye muligheder for biologisk mangfoldighed, mens omlægningen i et andet landskab skabte fire nye muligheder.

I de to sidste landskaber førte omlægningen af de fem procent ikke til nogen nye muligheder for mangfoldigheden. Resultatet understreger, at ensartede tiltag kan have vidt forskellige udfald afhængigt af landskabets overordnede struktur og forudsætninger.

Et supplement til overvågning

Det nye begreb kan ifølge Aarhus Universitet hjælpe med at udpege de områder, hvor en målrettet indsats vil give det største udbytte for naturen. Ved at kende kapaciteten på forhånd kan man få viden om, hvilke landskaber der har de bedste betingelser for at huse flere arter.

Materialet fra undersøgelsen ledsages af et fotografi af en humlebi i rødkløver, som illustrerer samspillet mellem insekter og landskabets planter. Modellen giver hermed et nyt analytisk grundlag for at vurdere landskabers fremtidige muligheder.